Tommy

Jeg er årgang 1965 og har boet i Randers hele mit liv. Gennem mange års virke i håndboldens rækker som træner er jeg vant til at undervise, instruere og rette den enkelte elev (spiller), så du kan forvente, at undervisningen både teoretisk og praktisk tager udgangspunkt i dig.

Jeg har en udpræget humoristisk tilgang til livet og ser absolut ikke godt humør som en hindring for seriøs indlæring… Og skal jeg være lidt fræk, giver mine beståelsesprocenter mig vist ret…

Det er primært mig, der står for teoriundervisningen i køreskolen.

Når jeg en sjælden gang har fri, nyder jeg en tur på racercykel eller MTB

Gitte

Jeg er født i 1971. Jeg bor på landet og har 5 heste som jeg kører hestevogn med, plus jeg også rider på dem. Jeg har 2 hunde, som jeg træner meget med og går til konkurrence med.

Jeg valgte at uddanne mig til kørelærer i 2015, da jeg synes, det er interessant at hjælpe med at finde den rigtige metode til at lære noget. Mit mål er altid at få de bedste og sikreste bilister ud af mine elever, det gør jeg på en positiv og rolig måde. Jeg vurderer fra elev til elev, hvilken læringsstil der er bedst for den enkelte.